Øget vækst i partnerkunder, kanalpartnere og markedsandel
STOCKHOLM. Sverige – (20. januar, 2021) – DigiCert, Inc., som er verdens førende leverandør af TLS/SSL-, IoT- og andre PKI-løsninger, offentliggjorde i dag information om selskabets ekspansion i Norden, herunder nye partnerskaber, rekruttering, nye kunder og markedsførende stilling.
Partnerskaber
DigiCert har nået en milepæl med indgåelsen af selskabets 30. strategiske partnerskabsaftale i Norden, herunder med store leverandører af systemintegration, løsningsudbydere og globale konsulentfirmaer. Det stigende antal indgåede partnerskaber omfatter førende, anerkendte firmaer i de nordiske lande, bl.a. NNIT i Danmark, ATEA i Norge og TietoEvry i Sverige.
"DigiCert er en strategisk og anerkendt partner," fortæller Marcus Wessberg hos Ports Group. "Igennem de senere år har vi arbejdet tæt sammen om at levere højværdiprojekter og gøre virksomheder mere bevidste om brugen af certifikater."
Medarbejdere
DigiCert har desuden udvidet sit regionale lederteam ved forfremmelsen af Viktor Kedvall Prag til regionschef for Norden. Teamet er blevet yderligere forstærket med eksperter i support til virksomheder i Sverige, Norge, Danmark og Finland. DigiCert investerer i at opbygge et team af regionale eksperter, der skal forbedre kundeservice og teknisk support for partnere og slutkunder i Norden.
"Der er masser af gode takter i alle typer af virksomheder i Norden for at forbedre sikkerhedsprofilen," fortæller Viktor Kedvall Prag. "Desuden oplever vi markant vækst på områder, som f.eks. IoT og Zero Trust, og DigiCert er en fundamental sikkerhedsteknologi til denne omstilling."
Kunder
Christopher Hallblom, løsningsarkitekt hos TietoEVRY, udtaler: "Vores partnerskab med DigiCert igennem de senere år har gjort det muligt for os at deltage i diskussioner og har givet os det nødvendige indblik til at optimere vores løsninger og serviceprodukter. Det betyder, at vi kan overføre denne erfaring direkte og fuldt integreret til kunden og hjælpe dem med at nå deres mål på en sikker og effektiv måde."
DigiCert har støt og roligt udbygget sin kundebase igennem de seneste to år, og selskabets seneste store ekspansion omfatter bl.a. Atea, som er en førende leverandør af it-infrastruktur og systemintegration i Norden og de baltiske lande. I november offentliggjorde DigiCert og Atea i fællesskab lanceringen af en Atea Managed Certificate Service, som giver indblik i certifikaters status, anvendelse og endpoint-sårbarheder, for at give kunderne den bedst mulige sikre kommunikationsoplevelse.
Patrick Kvaksrud, Service Owner hos Atea, udtaler: "Atea er en anerkendt serviceleverandør, og den nye service, som leveres i samarbejde med DigiCert, hjælper os med at klare den meget tidskrævende opgave med administrering af certifikater, så vores it-teams kan koncentrere sig om mere værdifulde aktiviteter i vores kernevirksomhed." Meddelelsens fulde ordlyd kan findes her.
Marked
Baseret på data fra NetCraft, som er et uafhængigt internetanalysefirma, fastholder DigiCert sin førende rolle på det regionale marked for Organization Validated (OV) og Extended Validation (EV) TLS-certifikater. Viktor Kedvall Prag tilføjer: "Norden er en af vores hurtigst voksende regioner med hensyn til at indføre EV- og OV-certifikater og installere tjenester, som omfatter vores CertCentral® platform. Med CertCentral har vores partnere og kunder adgang til alle certifikattyper via én platform, så flere forskellige brugstilfælde kan håndteres bedre, og det er nemt at sammensætte nye løsninger."
Om DigiCert
DigiCert er verdens førende leverandør af skalerbare TLS/SSL-, IoT- og PKI-løsninger til identitetsbeskyttelse og kryptering. De mest innovative firmaer, herunder 89 % af selskaberne i Fortune 500 og 97 af verdens 100 største banker, har valgt DigiCert på grund af virksomhedens ekspertise inden for identitetsbeskyttelse og kryptering af webservere og Internet of Things-enheder. DigiCert understøtter TLS-certifikater og andre digitale certifikater i PKI-installationer uanset skala via sin løsning til administration af certifikatcyklusser CertCentral®. DigiCert er anerkendt for sin platform til certifikatstyring på enterprise-niveau, for hurtig og kompetent kundesupport og for markedets førende sikkerhedsløsninger. De seneste nyheder og opdateringer fra DigiCert kan læses på digicert.com, eller følg os på @digicert.